Vælg en side

Kom og leg med os

FDF Sydhavnen er et fællesskab for børn og unge. Målgruppen er børn fra 6-13 år.

Vi mødes hver tirsdag ved Frederiksholm Kirke til leg, friluftsliv, sang, aktivitet og eventyr!

FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra ud fra tro, leg, relationer og samfundsengagement.

Læs mere om hvad FDF er på fdf.dk

Pris og praktik

Pris pr. barn 200 kr. pr. halvår.

Intropris:

Kun 0 kr. frem til sommerferien ’24.

Vi mødes ved Frederiksholm kirke,
Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
hver tirsdag kl. 17.00-18.30

TILMELDING

Vi starter tirsdag den 20. februar – og selv om det er gratis, så skal du tilmelde dig lige her under. Så har vi nemlig styr på at du kommer! 

Vil du lege med?

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

FDF er et stærkt fællesskab

Vi elsker nye ideer, skøre påfund og udfordrende møder – men det vigtigste er fællesskabet.

Her er plads til både børn, unge og voksne – rig som fattig – tyk som tynd.

Alle ledere arbejder frivilligt og ulønnet, og knokler for at vores medlemmer via sjove, hyggelige og spændende aktiviteter udfordres både psykisk og fysisk – individuelt som i fællesskabet.

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen i FDF.

Book vores skønne hytte!

»TRANEBJERG«

FDF Sydhavnens dejlige hytte lige på grænsen af Hareskoven

Hør en af de gode historier om Sille og Sigurd og FDFerne